

For nylig overhørte jeg en samtale, hvor en dame sagde til sin veninde: Det kunne mit barnebarn også have malet. Hvad det var, barnebarnet kunne have malet, opfattede jeg ikke, men jeg forestiller mig, at det er et kunstværk, der forekom damen at være resultatet af en simpel arbejdsproces udført af en person, som hun tilsyneladende ikke tilskrev de store evner.
Min nyeste bog, Når talent forpligter, som jeg har skrevet sammen med Mads Davidsen, er udkommet den 30. maj 2017. Bogen handler om motivation i præstationskulturer, og vi har taget udgangspunkt i sportens verden for at illustrere, hvordan ydre motivationsfaktorer og præstationskrav kan underminere den indre motivation med demotivation, talenttab og dårligere præstationer til følge.